Informationskompetence defineres som "Evnen til effektivt at finde og behandle (relevante) informationer.

Aspekter af Informationskompetence:

Opdagelse af informationsbehov

Hvordan dækkes behovet (Altid internet ??)

Afgrænse og søge

Udvælge relevant materiale

Indlemme den fundne information i den viden man har (assimilation og akkomodation)(læring)

Information kan også defineres forskelligt.

Information er nødvendig når du er usikker

Information er en forskel der gør en forskel

Information ændrer færdigheder, værdier og kundskaber

Information er et knapt gode (Jvf. guldet i alt gruset!!)

Mange steder på gymnasierne er bibliotekaren mere materialeforvalter end egentlig medspiller sammen med lærerne i forhold til at give eleverne de ovenstående kompetencer.

Alle mener informationskompetence er meget vigtig for eleverne især i deres vej til de videregående uddannelser.

Peter Gorm Larsen provokerede/satte tingene på spidsen ved at stille spørgsmål om fordelingen af bibliotekartid og lærertid

Efter Kaffepausen blev ordet givet til Merete Bloch Stein (Gymnasiebibliotekar på Espergærde gymnasium og formand for faggruppen Bibliotek og uddannelse) Hun ridsede sin historie op hvor man i Espergærde i 94-95 indgik i et projekt folkebiblioteket og gymnasiet om at lave undervisning i elementær litteratursøgning. Og man indledte et samarbejde.

I 1996 nedsatte man så en arbejdsgruppe, der arbejdede med "Fra skolebibliotek til Studiecenter" Her kom man frem til at ønske- Udbygning af gymnasierne, mere åbent fleksibelt miljø, fysisk bibliotek med læsesal, PC'ere til informationssøgning, PC arbejdspladser, værksted og stilleområder-værested.

I dag er der 10 bibliotekarer i amtet (Halvtids) dog er 2 ansat fuldtids og gymnasiebibliotekerne har et databasesamarbejde med systemet MicroMarc. Mange steder er der sket en udbygning/indretning af studiecentre og der afholdes undervisning/kurser både for lærere og elever. Merete Bloch Stein er med i div. Udvalg og pædagogisk råds møder.

Bibliotekarerne på de enkelte gymnasier har et godt tværgående samarbejde, der sikrer at de kan fastholde og udvikle deres faglighed til glæde for det enkelte gymnasiebibliotek.

Men med fremtidens virtuelle gymnasium er der så plads til biblioteket/studiecentret.

Ja for biblioteket og bibliotekarens kompetencer er også nødvendige ved mere integrerede undervisningsforløb og der er stadig traditionelle bibliotekarfunktioner med fysiske materialer (bøger).

Desværre er uddannelsesbiblioteket ikke med lovgivningsmæssigt. Noget man mange steder har fokus på.

Især ved BF og biblioteksstyrelsen har man fokus på de mellemlange uddannelser.

Merete Bloch Stein mener at samarbejde i mange sammenhænge er utroligt vigtigt:

Med andre gymnasiebiblioteker (Baser, kurser, efteruddannelse, vidensdeling mm.)

Med det lokale folkebibliotek (Møder, kørselsordning, kurser, efteruddannelse.)

Amtscenter

Merete Bloch Stein mener at det er vigtigt at være ansat ved institutionen og kun have en arbejdsgiver/-tilknytning også selvom man kun er på halv tid.

Fremtidens uddannelsesbibliotek er et hybridbibliotek

Det fremstår både fysisk og virtuelt.

Det er måske ikke et bibliotek men et studiecenter/ Open Learning center/ Learning ressource center.

Det er vigtig også at have et pædagogisk værksted med div. arbejdsredskaber (Computere, scannere, kopimaskiner, saks, lim, papir mm.) til eleverne.

Til sidst havde vi så den lokale vinkel i form af et oplæg fra Ane Marie Holmehave (Bibliotekar Vesthimmerlands gymnasium)og Lisbeth Andersen (Bibliotekar, Brønderslev gymnasium) om hvor vi med "Den nordjyske model" var i dag.

Gymnasiebibliotekarerne føler sig godt integreret og ikke kun som "materialeforvaltere". Vi er i dag mere "Gymnasiebibliotekarer" end "folkebibliotekarer". Siden den første bibliotekar blev ansat i 96 er der sket en rivende udvikling. 98 var alle stillinger besat. Det er gået fra at vi kom ind med en folkebiblioteksbaggrund til at vi nu føler os meget integrerede og har et godt og tæt samarbejde med lærerne om eleverne og projekter.

Kort sagt: Vi er blevet gymnasiebibliotekarer.

De fleste steder kører bibliotekaren introforløb og vejledning op til danskopgave (1.g) og historieopgave (2. g). Enkelte steder har man deciderede undervisningsforløb i internet søgning mm.

Vi har, som tidligere anført, et godt samarbejde med lærerne og flere steder er der nedsat biblioteksudvalg, nogle steder deltager eleverne heri. Nogle steder deltager man i pædagogisk råd, en enkelt er medlem af PR og flere deltager i pædagogiske dage sammen med lærerne

Gruppen af gymnasiebibliotekarer i Nordjyllands Amt.

Vi har et tæt og udbytterigt samarbejde på tværs og vi har stor erfaringsudveksling og et konstruktivt samarbejde med mange udenfor gruppen bl.a. amtet.

Gymbas.

Vores base Gymbas er godt kørende og der er nu tilbud om fuldt udbygget lånesystem og mange kører med fjernlånet. Flere steder har også bøgerne fra bogkælderen registreret. Det giver en god udnyttelse af de ressourcer der er der ved opgaveskrivning.

Gymnasiebibliotekarerne har deres egen konference på FC. Den bliver flittigt brugt og er til stor hjælp. Den gør vidensdeling meget nemmere. At vidensdele har bibliotekarer en stor tradition for: Jo mere viden, der deles jo bedre og rigere bliver vi alle.

Mht. fremtiden Vi er ligesom alle andre klar over at der med gymnasiereformen sker en omvæltning på gymnasiet og vi skal være rede til det.

Vi skal nok især høre fra de videregående uddannelser, hvad de forventer vores elever har af kompetencer, når de kommer til dem fra os.

Vi har fået midler til et projekt under DDN. Projektet retter sig mod 3.g’ere og 2 hf’ere og arbejdet med at give dem informationskompetencer ved deres store opgave.

Formålet er at sikre elevernes informationskompetence indenfor søgeteknik, søgestrategier og emneafgrænsning ved deres store skriftlige opgave. Eleverne skal være mere selvstændige og selvhjulpne i deres valg af kilder, materialer og fremfinding af disse.

Vi vil samarbejde tværinstitutionelt dels via FC og dels via møder. Dette giver et fælles grundlag for undervisningen i informationssøgning og søgestrategier.

Der er 18 timer pr. bibliotekar til møder og studietur til Otterup. Så er der 1,5 times forberedelse og 3 timer undervisning pr. klasse.

Et mindre projekt der er i gang er et forsøg på at få lagt elevoplysninger fra GAS ind i Gymbas, så vi slipper for at inddatere alle elevdata hvert år.

Lokalt er man på Vesthimmerlands HF og VUC gået i gang med et projekt lærer og uddannelsesbibliotekar imellem. Her vil man udvikle og gennemføre en model for tværfagligt samarbejde i et forløb i faget dansk på HF-niveau . Der undervises løbende i informationssøgning i forhold til faget og der lægges opgaver ind i pensum.

Det forløb skal udvikle og styrke elevernes søgefærdigheder både bogligt og virtuelt.

Samtidig udvikles bibliotekarens rolle som samarbejdspartner med læreren om at sikre elevernes tilegnelse af informationskompetencer.

Vi ville også gerne have været i gang med at lave en hjemmeside for gymnasiebibliotekarerne, hvor man arbejdede i teams om de forskellige områder, der skulle være på siden.

Desværre fik vi ikke midler i denne omgang så nu må vi finde ud af hvad vej vi skal gå med det projekt.

Vi er i Nordjylland også kede af at vi ikke er i lovgivningen og vi skal nok også være mere synlige, det er ikke meget der er på skrift om os konkret eller om Gymnasiebiblioteker i det hele taget. Vi bliver lidt for ofte glemt. Det bør vi gøre noget ved.

Dagen blev sluttet af med at Kirsten Boel opsummerede oplægsholdernes og derefter blev ordet givet til Gunhild Bach Nielsen, der sluttede af med at takke, dem der havde stået for organiseringen af konferencen, oplægsholderne og deltagerne.